Du kan få kørselsfradrag hvis du har mere end 12km til dit arbejde (mere end 24km ialt), om det er for kommunen eller for en privat virksomhed.

Det intereessante ved et kørselsfradrag er at du således kan bo relativt langt fra dit arbejde, og derfor ikke absolut behøver at bo i byen, uden at det behøver at koste dig mere i transport. Du får ikke fradrag for de første 24km, men derefter får du 2,10kr pr kørte kilometer. Hvis du er nødt til at krydse storebælt for at komme til arbejde får du 90kr ekstra til fradraget.

Fradraget fungerer konkret på den måde, at du inde på din selvangivelse, angiver hvor mange km du kører om året, og du vil således få fradrag deraf.

1. Håndholdt mobiltelefoni er nu blevet forbudt ved lov. Hvis man vil tale i mobiltelefon skal man gøre det med head set eller andet der kan sættes i bilens cigarettænder. Bøden for denne forseelse vil være på 500 gode danske kroner.

2. Brugen af sikkerhedssele er også blevet skærpet så det nu gælder alle 4 hjulede motor køretøjer. Det betyder faktisk også at passagerer i busser og lasbiler skal benytte sig af de sikkerhedsseler der er. Bøden for at køre uden sikkerhedssele ligger også på 500kr.

3. Dertil er det nu også et lovkrav at køre med lys (nærlys), når man er ude at køre. Dette gælder hele døgnet. Igen er bøden 500kr for ikke at have lys på bilen.

4. Børns sikkerhed er også kommet i fokus, og det er nu et lovkrav at alle børn under 3 år placeres i godkendte autostole, eller andet sikkerhedsudstyr der er blevet godkendt efter europæisk standard (ECE 44-03).

5. Hvis du ynder at vælte rundt på en snescooter, så skal du nok lige tænke på hvor gammel du er, for aldersgrænsen er netop blevet sat op fra 16 til 18 år. Kunne forstille mig at denne nok mest kommer til at påvirke oppe i det Grønlandske.

6. Endeligt er grænsen for promillekørsel blevet sat ned fra 0.8 til 0.5. Denne lov gælder alle motordrevne køretøjer. Men altså det her er jo ikke et spørgsmål om lov, men om almindelig anstændighed. Det har og vil aldrig blive acceptabelt at vælte halvstiv rundt i et tons tungt stykke metal. Skal du drikke, så lad bilen stå. Mere er der ikke at sige om den sag.

Forhåbentligt vil disse skærpede færdselsregler være med til at færre mennesker omkommer i trafikken. Nu er det op til borgerne at ændre deres vaner. For der er i virkeligheden tale om et opgør med en masse fastgroede vaner inden for færdsel på de danske veje. Det er måske et godt tidspunkt nu at få dig et abonnement.

Men man skal huske på at på ældre biler er det man kalder helårsdæk, dæk som bare sidder der hele året. Hvilket vil sige at det sagtens kan være sommerdæk som bare benyttes hele året rundt.

Ulempen ved helårsdæk, er at du om sommeren har en lidt langsommere bil samt et større benzin forbrug, p.g.a. den større friktion dækkene giver. Hvor du om vinteren har dårligere dæk end reelle vinterdæk, og således ikke er helt sikker på is glatte veje. Inden uheldet sker bør du måske overveje at tegne en authjælpsforsikring igennem .

Men når man først en gang har prøvet at glide på en glat kørebane med sine sommerdæk, så er der ikke længere nogen tvivl. Forskellen på sommerdæk og vinterdæk på glat vej er enorm, og kan i sidste ende være forskellen mellem liv og død.

Hvornår skal du så have dine vinterdæk på? Det kommer naturligvis an på vejret men en god fingerregel er mellem november og april. En god idé er simpelthen at gøre det til en fast vane at skifte i de måneder, lige meget hvordan vejret er. Husk også lige at få autohjælp inden det ender galt på vejen. Det får du igennem .

Vinterdæk er desuden også bedre end sommerdæk i regnvejr, så selvom det ikke er minus grader er du ikke helt fortabt med vinterdæk. Du kan selvfølgelig også vælge at køre på helårsdæk, og spare lidt penge på den konto.

Derfor vil du opleve at du med sommerdæk, både kan køre hurtigere og længere på en liter benzin. Det er ikke meget, men over en hel sæson kan det sagtens blive til en del.

Det er bedre at være ude i god tid med vinterdæk end det er med sommerdæk. Det er ikke farligt at køre med vinterdæk hele året, hvorimod det godt kan være farligt at køre med sommerdæk hele året, specielt om vinteren. Sommerdæk er dårligere til glatte vejbaner, da de ikke har det samme vejgreb som vinterdæk. Hvis du kører med sommerdæk om vinteren og uheldet er ude, så sørg i det mindste for at være dækket igennem .

Men når foråret for alvor er kommet i gang, er der ikke nogen grund til at køre rundt med de tunger vinterdæk. Et alternativ er at køre på helårsdæk, så du slipper for at skifte dæk.

Dertil kommer nogle fradrag alt efter hvor langt bilen kører på literen. Man kan dog også blive straffet, såfremt bilen har en dårlig benzinøkonomi. Skæringspunktet er 16km/l, kører den over får du 4.000kr rabat pr km den kører over, og kører den under, får du en straf på 1000kr pr km, det kører under. Skæringspunktet er 18km/l for dieselbiler.

Køber du en gulpladebil betales der kun en registreringsafgift på 50% af indkøbsprisen. Denne sats kan dog komme helt ned på 30% såfremt bilen vejer over 2.5 tons. Læs mere om afgift på biler.

Er du endnu ikke forsikret gennem anbefaler vi at du gør det!

På den måde kan man sige af befordringsfradraget er med til at minimere arbejdsløsheden, eller ihvertfald gør det nemmere for folk der bor langt fra mulige arbejdspladser.

Dit befordringsfradrag afhænger af hvor langt der er mellem dit hjem og din arbejdsplads. Måden du transporterer dig på har således ingen betydning. Har du under 24km er der ingen befordringsfradrag, har du derimod mellem 25 og 100km kan du få 1.90kr pr km i befordringsfradrag. Bor du over 100km fra din arbejdsplads, får du 0,90kr pr km i befordringsfradrag.

Husk nu også lige at få dig en forsikring igennem , det er lidt fjollet at køre rundt uden, når nu det alligevel er så billigt.

Er din bil derfor fra efter 1 juli 1997, skal du ikke betale vægtafgift af din bil, men i stedet grøn ejerafgift. Den grønne ejerafgift rammer de biler der har en ”dårlig” brændstoføkonomi, og straffer således effektivt ofte dyrere biler.

Grøn ejerafgift skelner mellem om din bil kører over 20km på en liter benzin, eller under 4.5km på literen. Den billigste grønne ejerafgift er således på 510kr for de biler der kører længst på en liter benzin, og helt op til 9230kr pr. halvår i grøn ejerafgift, for de biler der kører kortest på literen.

Kører din bil fx. omkring 10km på en liter benzin koster det 3240kr pr. halvår i grøn ejerafgift. Der er således mange penge at spare på en bil der kører langt på literen. Der er også penge at spare hvis du får en auto forsikring hos inden uheldet er ude.

Vægtafgift på biler er direkte proportional med bilens vægt, dvs. at jo mere din bil vejer desto mere betaler du i vægtafgift. Det kan være en årlig vægtafgift på alt lige fra ca. 500kr for en let motorcykel til ca. 7000kr for de tungeste biler. Diesel biler har generelt en højere vægtafgift end benzin biler.

I 1997 blev vægtafgiften erstattet af den grønne ejerafgift, hvor det ikke længere er vægten, men benzinforbruget der betales udfra.

Sørg iøvrigt for at få dig en auto forsikring igennem inden uheldet er ude!

Nogle køreskoler tilbyder en gratis teoriprøve så du ligesom kan få en føling med hvordan det virker og hvordan køreskolen fingerer.

Det er altså en rigtig god idé at give sig i kast med nogle af de mange gratis teoriprøver der findes på nettet. Det drejer sig simpelthen om at lære reglerne på rygraden. En gratis teoriprøve kan således være rigtig god indlæring.

Har du egen bil er det en god idé at begyndte at tænke på at få dig en autohjælpsforsikring igennem . Det er lidt dumt at købe den efter uheldet er ude.